![]() |
| HJÆLP |
|
CensorNet
- Censorkorps for ingeniøruddannelserne og de
tekniske diplomuddannelser
Censorkorpset omfatter bacheloruddannelser (BSc) og kandidatuddannelser (MSc) (civilingeniøruddannelser), diplomingeniøruddannelser (B Eng), masteruddannelser inden for fagområdet samt diplomuddannelser inden for fagområdet IT og teknik. CensorNet indeholder informationer for og om censorkorpset. Uddannelsesinstitutioner har adgang til at invitere nye censorer ind i censorkorpset, søge efter beskikkede censorer i censordatabasen og foretage anvendelsesregistrering af anvendte censorer. Censorer inddaterer informationer om dem selv (kontaktinformation, fagområder, CV mv.) og kan vedligeholde deres kontaktinformationer, ligesom de skal udfylde det obligatoriske tilbagemeldingsskema efter hver enkelt eksamen. Uddannelsesinstitutioner logger på med brugernavn og adgangskode, censorer logger på via deres NEMId. Den nuværende 4-årige beskikkelsesperiode løber fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2018. Ved hver ny beskikkelsesperiode skal hele korpset ny- eller genbeskikkes. Alle censorer, der ønskes beskikket i den nye periode, skal således have tilsendt en invitation fra en uddannelsesinstitution. I oktober/november 2017 vil censorsekretariaterne informere alle censorer og uddannelsesinstitutioner om processen for den ny beskikkelsesperiode. Administration og formandskab En censor må benyttes af alle ingeniøruddannelsesinstitutioner uanset hvilken institution, der har inviteret pågældende til at blive beskikket som censor og uanset hvilken retning, pågældende er registreret under, når blot censoren har de tilstrækkelige faglige kvalifikationer og ikke er inhabil, jf. de generelle retningslinjer for krav til habilitet for censorer. Oversigt over censorkorpsets organisation kan ses her. Information om sekretariat og formandskaber Praktisk information og hjælp til CensorNet Hvis du som ansat på en uddannelsesinstitution eller som censor har brug for hjælp til funktionaliteterne på CensorNet, kan du finde den her.
Kontakt gerne censorsekretariatet på DTU eller AAU, hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål. Help in English |
|
| CensorNet administreres af censorsekretariatet på Danmarks Tekniske Universitet - Anker Engelundsvej - Lyngby - 45 25 12 31 | Sikkerhed/ fortrolighed |